.NET-udvikler Uniconta -  Herning/Køge 

Vil du udvikle løsninger, der bliver brugt i virkeligheden – og arbejde tæt på både teknologi, kunder og forretning?
Hos Simple ERP søger vi en .NET-udvikler til vores Uniconta-team.
Vi leder efter dig, der trives med at bygge integrationer, automatiseringer og specialudviklede løsninger, som gør en reel forskel for virksomhedernes hverdag.

Du bliver en del af et teknisk stærkt miljø, hvor udvikling handler om mere end kode.
Vi arbejder tæt sammen med kunderne og sætter os ind i deres arbejdsgange og forretningsprocesser, så vi udvikler løsninger, der skaber værdi i praksis.

Din rolle:

Som .NET-udvikler hos os kommer du til at arbejde med både udvikling, integrationer og teknisk sparring.
Du bliver involveret i hele processen – fra dialog og behovsafdækning til udvikling, implementering og videreudvikling af løsninger.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udvikling af plugins, add-ons og specialtilpasninger til Uniconta
  • Integrationer mellem Uniconta og eksterne systemer
  • Udvikling via Unicontas API
  • Udvikling i C# og .NET
  • Udvikling af brugerflader i WPF og DevExpress
  • SQL, datamodellering og datahåndtering
  • Automatisering af forretningsprocesser via vores Automate-løsninger
  • Mobile løsninger baseret på Unicontas API og Azure
  • Teknisk sparring med kunder, konsulenter og kolleger
  • Deltagelse i kundemøder, workshops og implementeringsprojekter

 

Vi forestiller os, at du:

  • Solid erfaring med C# og .NET
  • Erfaring med API-integrationer, systemintegration samt SQL og datamodellering
  • Gerne erfaring med Azure, WPF og DevExpress
  • Forståelse for ERP-systemer og forretningsprocesser
  • Evne til at omsætte tekniske muligheder til værdiskabende løsninger
  • Struktureret og kvalitetsbevidst i din tilgang til udvikling
  • Nysgerrig, løsningsorienteret og god til at samarbejde
  • Rutineret i dialogen med både tekniske og ikke-tekniske interessenter på dansk og engelsk.
  • Kendskab til Uniconta er en stor fordel – men ikke et krav.
  • Det vigtigste er, at du har lyst til at forstå forretningen bag løsningerne og lære systemet grundigt at kende.

Mere end udvikling bag skærmen:

Hos Simple ERP arbejder vi tæt sammen på tværs af udviklere, konsulenter og kunder.
Derfor bliver du også en del af dialogen omkring behov, processer og løsninger.

Du skal kunne se længere end den tekniske opgave og forstå, hvordan løsningen påvirker kundernes arbejdsgange, drift og forretning.
Det er netop kombinationen af teknologi og forretningsforståelse, der gør rollen spændende.

Om Simple ERP:

Simple ERP er Danmarks største forhandler af Uniconta med afdelinger i Herning og Køge.
Vi har været med fra starten og har gennem de seneste 10 år opbygget en omfattende erfaring med ERP, integrationer og forretningsprocesser, som vi dagligt bringer i spil hos vores kunder.
Vores kunder spænder fra mindre virksomheder til store og komplekse organisationer, og vi arbejder hver dag med at automatisere manuelle processer, effektivisere arbejdsgange og skabe løsninger, der gør en reel forskel.
Simple ERP er tidligere kendt som Concept Data, ITpro og Unifactory.

Praktisk information:

Arbejdssted:

Simple ERP Vest – Herning eller Simple ERP Øst – Køge


Ansøgning og information:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.