Concept Data - ESG:
Concept Data igangsætter ESG-dokumentation:
Concept Data er nu i gang med at dokumentere vores arbejde med bæredygtighed – også kendt som ESG.
ESG står for Environmental, Social and Governance, og dækker over miljø- og klimamæssige forhold, sociale aspekter samt god ledelsespraksis.
FN's Verdensmål – også kendt som Verdensmålene for bæredygtig udvikling – er en samling af 17 globale mål, som blev vedtaget af alle FN’s medlemslande i 2015.
De er en del af FN’s 2030-dagsorden
ESG-rapport:
Bæredygtighed med dokumentation i fokus:
Flere virksomheder oplever øgede krav fra både kunder og samarbejdspartnere om at kunne dokumentere deres bæredygtige initiativer.
Hos Concept Data ønsker vi at tage ansvar og være transparente omkring vores indsats.
Derfor er vi gået i gang med ESG-rapportering, som skal danne grundlag for fremtidig dokumentation over for både kunder og samarbejdspartnere.
I samarbejde med Herning Erhvervsråd vil vi i løbet af 2026/2027 udarbejde vores første ESG-rapport.
EU-lovgivning og ESG-krav:
Forberedelse til fremtidige forventninger:
Den 31. juli 2023 vedtog EU-Kommissionen nye standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) for virksomheder, der er omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Disse krav træder i kraft fra 2025 og vil berøre mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
Concept Data er ikke direkte omfattet af de nye lovkrav, men flere af vores kunder – hvor vi agerer som underleverandør – er.
Derfor vil vi naturligvis indgå som en del af den samlede ESG-dokumentation hos vores samarbejdspartnere og tage ansvar i hele værdikæden.
Udskydelse af EU-krav til bæredygtighedsrapportering:
Den 16. april 2025 trådte EU's "Stop-the-clock"-direktiv i kraft, hvilket medfører en udskydelse af visse krav under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
Kravene under CSDDD udskydes med ét år, hvilket giver virksomheder mere tid til at forberede sig på de kommende due diligence-forpligtelse.
Concept Data afventer med at udarbejde ESG-rapportering, da vi endnu ikke ved, hvordan vi skal rapportere til de offentlige myndigheder. Vi arbejder allerede nu på at forbedre vores CO₂-aftryk og på at tage højde for de kommende krav i vores beslutningsgrundlag.
Læs mere ESG - EU-krav til bæredygtighedsrapportering som udsættes .